Vegansk risalamande med appelsinsirup
@Frederikkewaerens Dette er et dejligt mælkefri alternativ til traditionel risalamande. Denne er lavet med grød kogt på havremælk og skandinaviske havreris og derefter vendt sammen med skum af Fazer Willja Oat for Whipping, som giver den perfekte cremede konsistens til desserten. Det er ikke nødvendigt at tilsætte sukker til risalamanden, da sødmen fra havremælk og Fazer Willja Oat for Whipping er tilpas. Her serveres risalamanden med en skøn appelsinsirup og et drys sprøde havreris ristet i agavesirup, men dette kan selvfølgelig erstattes af den klassiske kirsebærsauce.
Ingredienser
Havrerisengrød
- 8 dl havremælk
- 1.5 tsk salt
- 1 vaniljestang
- 100 g mandler
- 200 g Fazer Willja Havreris
Appelsinsirup
- 2.5 dl friskpresset appelsinsaft (fra ca. 2 appelsiner)
- reven skal af 1/2 usprøjtet appelsin
- 75 g sukker
- 1.5 vaniljestang
Sprøde havreris til pynt
- 50 g Fazer Willja Havreris
- 2 spsk agavesirup
Desuden
- 1.5 appelsiner skåret i tynde fileter
- 4 dl Fazer Willja Oat for Whipping
Sådan gør du
- Havrerisengrød. Kom havreris, havremælk og salt i en tykbundet gryde. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Kom vaniljekorn og den flækkede vaniljestang i gryden. Kog blanding op under omrøring. Skru ned for varmen og kog grøden i ca. 45 min. ved svag varme – rør jævnligt i gryden, så grøden ikke koger på. Imens kommes kogende vand på mandlerne, som smuttes, hakkes groft og stilles til side. Husk evt. at gemme én hel mandel. Tag grøden af varmen, når den er færdig, og rør de hakkede mandler i. Hæld straks grøden i et dybt fad (lad vaniljestangen blive i grøden), så den hurtigt kan køle af. Dæk den med husholdningsfilm helt nede på grøden, og stil den på køl til den er helt kold, min. 3 timer eller til dagen efter.
- Appelsinsirup. Kom ingredienserne i en lille gryde, varm op under omrøring og lad koge ved svag varme i ca. 30 min, til det er kogt ind til en sirup. Stil den på køl til risalamanden skal serveres.
- Sådan laver du risalamanden. Pisk Fazer Willja Oat for Whipping til en let og blød skum. Rør den kolde havregrød igennem og fjern vaniljestangen – sørg for at skrabe den helt ren, så du får alle vaniljekorn med. Vend først halvdelen af skummen i grøden, for at gøre den blød. Vend derefter resten af skummen forsigtig i (sammen med den hele mandel) og hæld risalamanden i portionsglas, som derefter stilles i køleskabet. Inden servering pyntes risalamanden med et par friske appelsinfileter, lidt kold appelsinsirup og drysse med lidt sprøde havreris. Server resten af tilbehøret til.