Fried rice med grillede peberfrugter
@juliebruunsblog Denne salat er dejlig mættende med en bund af stegte havreris, og et fyld af grillede peberfrugter, friske krydderurter, feta, pinjekerner og en sød chilidressing. Den kan spises til frokost, evt. sammen med lidt fisk eller vegetarisk til, f.eks. falafler. Den kan også sagtens være en del af aftensmaden, måske sammen med lidt kød og et madbrød.
Ingredienser
Salat
- 2 dl Fazer Willja Havreris + 5 d vand + 1 tsk salt
- 2 røde peberfrukter
- 2 spsk olivenolie
- 2 løg
- 2 spsk smør
- 3 æg
- 1 håndfuld feta
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 1 håndfuld ristede pinjekerner
Dressing
- 0.5 dl olivenolie
- 0.5 tsk salt
- 1 tsk agavesirup
- 3 cm af en frisk chili
- 2 spsk citronsaft
Sådan gør du
- Kog havreris i vandet i 13 minutter med salt.
- Imens ristes pinjekerner på en tør pande og peberfrugterne grilles. Skyld dem og skær dem ud i ønsket størrelse. Kom lidt olie på en grillpande og steg peberfrugten her på, til den tager farve på begge sider. Ca. 2-3 minutter på hver side. Læg både pinjekerner og grillede peberfrugter til siden.
- Snit løg og kom disse på den pande pinjekernerne var på sammen med lidt ekstra olie. Svits 1 minuts tid til de begynder at blive bløde, tilsæt så smør og de kogte ris, som er drænet for vand. Vend det rundt i 5 minutters tid, til risene får en smule stegeskorpe. Tilsæt æg og vend det hele rundt i et par minutter ekstra.
- Kom det i en stor skål sammen med de grillede peberfrugter.
- Smuldr lidt fetaost over, kom friske krydderurter ved og top med de ristede pinjekerner.
- Vend dressingen sammen i en skål og kom over.